"Det er mit mål, at flere skal mærke roen ved at vide, hvad de skal gøre, når et menneske dør - selvom situationen kan være uendeligt hård, kan det stadig være et lille lys i mørket, at man har haft mulighed for at tale sammen, inden det blev for sent."
Hanne Elsner
For mig er døden allestedsnærværende hver dag i kraft af mit arbejde på en kistefabrik - og det er helt okay og naturligt.
Dog har jeg gennem mange års erfaring og tæt samarbejde med bedemænd oplevet, at de færreste får talt om døden, før det er for sent.
For mange mennesker er det en stor frustration og byrde at skulle planlægge en afsked uden helt at kende afdødes ønsker - og i værste tilfælde kan det skabe stor splittelse og konflikter indbyrdes i familien, hvis der er uenighed om, hvordan forløbet efter dødsfaldet skal foregå.
Netop fordi vi hver dag ser, hvor store konsekvenser, det kan have for mennesker, at de ikke tager snakken om døden, før den indtræffer, har vi skabt Start Dialogen. - Fortæller Hanne Elsner
Her på portalen finder du og dine nærmeste inspiration til at tale om døden fra forskellige perspektiver, og her er masser af inspiration til det helt praktiske såsom planlægningen af begravelsen eller bisættelsen, overvejelser, du og I kan og skal gøre jer, erfaringer fra andre og meget mere.
Det er mit mål, at flere skal mærke roen ved at vide, hvad de skal gøre, når et menneske dør - selvom situationen kan være uendeligt hård, kan det stadig være et lille lys i mørket, at man har haft mulighed for at tale sammen, inden det blev for sent.