Her finder du 10 gode råd til, hvordan du kan starte dialogen om døden, og hvordan du kan forholde dig til nogle spørgsmål og beslutninger, der sommetider kan føles svære.
For mange er snakken om døden ubehagelig, fordi vi bliver mindet om, at livet ikke varer evigt. Derfor har nogle brug for at få brudt isen for at kunne tage hul på den svære snak. Nogle spørgsmål til at starte dialogen kan for eksempel handle om, hvad man tror, der sker efter man dør, om man tror på et liv efter døden, om man vil begraves elle bisættes eller lignende.
Vi har udviklet en række dialogkort med spørgsmål og refleksioner, som kan hjælpe med at bryde isen og starte dialogen. Du kan bruge et enkelt kort til at indlede snakken, eller I kan læse alle kortene op og svare på spørgsmålene et for et.
Vores erfaring er, at snakken om døden ender med at blive god, interessant og ikke mindst lærerig for alle, der deltager i samtalen.
Når pårørende står tilbage og skal tilrettelægge en afsked for en person, der er gået bort, melder der sig sommetider en masse tvivlsspørgsmål i forhold til afdødes ønsker til den sidste afsked. Nogle gange kan det endda skabe konflikter de pårørende imellem, hvis der ikke findes konkrete ønsker. Hvis du har nogle specifikke tanker om og ønsker til, hvad der skal ske i tiden, efter du er gået bort, er det en god idé at dele dem med dine pårørende. Det vil både give ro til dig og til dem, der skal arrangere din begravelse eller bisættelse.
Hvis du har svært ved at tage stilling til dine ønsker, kan det være en god idé at tale med en bedemand. Han eller hun kan hjælpe og vejlede dig i de mange muligheder og hjælpe dig med for eksempel at udfylde Min Sidste Vilje.
At tale om døden kan nogle gange føre til flere tanker, refleksioner og måske historier. Derfor er det en god idé, at I tager jer god tid til snakken om døden, så I ikke bliver afbrudt. For nogle er det dejligt at gå en tur, mens man snakker, fordi der ikke er forstyrrelser, og for andre er det rarest at sidde derhjemme med en kop te eller kaffe og måske kigge i fotoalbums, men man taler.
For nogle er det også rart at sætte en tidsramme for snakken, hvis den er rigtig svær. På den måde skaber I et lille tidsrum, der er allokeret til dialogen – og så kan I eventuelt følge op på snakken igen senere.
At tale om døden kan være fyldt med svære følelser, og det kan betyde, at nogle måske bliver kede af det undervejs i snakken. Her er det vigtigt, at I respekterer og rummer hinandens følelser – også selvom de ikke er rare. Tværtimod kan for eksempel gråd lede til andre gode spørgsmål som for eksempel, ”Jeg kan se, at du bliver rigtig ked af det – vil du dele dine tanker lige nu med mig?”
Folk reagerer forskelligt på at tale om døden, og derfor er det vigtigt, at I prøver at tage udgangspunkt i, hvem der deltager i samtalen. Skal du for eksempel tale om døden med et barn, er det vigtigt at gøre snakken alderssvarende. Der findes mange gode bøger, der handler om døden set i børnehøjde – undersøg for eksempel bogen ”Dengang vi spiste bedstefar” af Bjørn Bjerregaard og Claes Lindhardt.
Hvordan I taler med døden afhænger af, hvordan I er som personer, og hvordan det er mest rart for jer at tale. Hvordan I vil tale sammen, og hvordan I synes, at samtalen bliver bedst, er helt op til jer. Brug gerne hjemmesiden her til at skabe rammerne om jeres snart, hvis I vil have inspiration.
For nogle kan det være en hjælp, hvis de på forhånd har formuleret nogle stikord, der kan hjælpe med dem at tale om døden. Måske kan spørgsmålene være helt konkrete og handle om nogle praktiske ting, og måske kan stikordene handle om følelser såsom frygt, at være ked af det, bange eller lignende. Brug eventuelt vores dialogkort til at forberede jer på dialogen om døden.
Fordi der er mange følelser på spil, når man taler om døden, er det for nogle rart at tage små noter, mens man snakker, som man kan kigge tilbage på efterfølgende. Der kan blive vendt tunge emner, og følelserne kan få fri spil, så derfor er det ikke sikkert, at I kan huske alle punkterne fra samtalen bagefter.
Tag en lille notesblok eller en kinabog med, når I skal tale sammen – men husk at aftale på forhånd, at I ønsker at tage noter, så alle er enige.
I behøver ikke stå ansigt til ansigt med døden, førend I begynder at tale sammen om den. Tværtimod kan det være en god idé at begynde dialogen om døden, selvom ingen er syge eller på vej til at gå bort.
At tale om døden, når den ikke er allestedsnærværende, kan skabe en distance til den, som kan gøre det nemmere at tage hul på samtalen. Hvis I starter dialogen om døden tidligt, er I også sikre på, at I når at få alle tanker, følelser og beslutninger med, inden dette er for sent.
Bedemanden har stor erfaring i at håndtere døden og de beslutninger, der skal tages i forbindelse med den. Derfor er der også mange bedemænd, der tilbyder familier at hjælpe med at sætte gang i snakken og være der undervejs til at svare på spørgsmål og guide samtalen videre.